SEO og ai - sådan gør du!

Hvis du arbejder med kommunikation, marketing eller digitalt indhold i en mindre eller mellemstor virksomhed, er SEO sikkert bare én af mange ting, du skal jonglere i en travl hverdag. Og det kan gøre det svært at arbejde strategisk med søgemaskineoptimering – selvom du godt ved, hvor vigtigt det er. Heldigvis kan kunstig intelligens (AI) bruges som en effektiv assistent, der hjælper dig med at få mere ud af din indsats – uden at det kræver hverken ekspertniveau eller ekstra timer i kalenderen.

Jeg har derfor udarbejdet disse 5 taktiske og ansvarlige måder, du kan bruge AI til at integrere SEO i dine eksisterende arbejdsgange.

 

1. Skab din egen AI-assistent, der forstår din virksomhed
AI kan være meget mere end en chatbot. Du kan faktisk opbygge din egen “assistent”, der husker jeres målgrupper, tone-of-voice og vigtigste emner. En brugerdefineret AI (f.eks. via ChatGPT’s “Custom GPT”) kan hjælpe dig med at:

  • Skrive kladder til tekster, der matcher jeres stil og budskaber.
  • Skrive udkast til metabeskrivelser eller overskrifter, der passer til dine søgeord.
  • Bevare kontekst og konsistens i dine content-idéer over tid.

Det kræver lidt opsætning i starten, men det sparer dig hurtigt for mange timer, når du først er i gang.

 

2. Få hurtig hjælp til indholdsidéer og inspiration
Når du har styr på dine søgeord og målgrupper, kan AI hjælpe dig med at generere indholdsidéer – både til blogindlæg, nyhedsbreve, produktbeskrivelser og andet indhold.
Fx. “Lav 10 blogidéer, der henvender sig til kvinder 40+ og fokuserer på keramik. Brug en rådgivende tone, og fordel idéerne over forskellige trin i kunderejsen.”

Du kan også bede AI om at tage udgangspunkt i eksisterende indhold og foreslå nye vinkler eller relaterede temaer. Det kan give dig et godt fundament, når du skal planlægge nyt indhold – uden at starte fra bunden hver gang.

 

3. Find indholdshuller og optimer dit eksisterende materiale
Måske har I allerede en del indhold på jeres website – men er der emner, som potentielle kunder søger efter, som I ikke dækker endnu?

AI kan hjælpe dig med at:

  • Identificere manglende emner ud fra jeres søgeord eller brancher
  • Sammenligne jeres indhold med konkurrenters.
  • Udvide eksisterende sider med relevante spørgsmål og underemner.

Fx. “Gennemgå denne landingsside [indsæt URL] og foreslå 5 spørgsmål eller emner, der bør inkluderes for at dække emnet fyldestgørende”.
På den måde får du idéer til, hvor du kan forbedre jeres synlighed – og hvor du kan skabe mere værdi for brugerne.

 

4. Genbrug jeres videoer – og skab synligt, skriftligt indhold
Hvis din virksomhed laver videoer, kan du få meget mere ud af dem ved at genbruge indholdet i SEO-venlige formater.

Sådan gør du:

  • Brug fx.YouTube eller Otter.ai til at lave transskriberinger.
  • Rens teksten for fyldord og lav struktur.
  • Brug AI til at omskrive indholdet til blogindlæg, FAQs eller guides.

Fx. “Lav et blogindlæg ud fra denne transskription. Brug en informativ tone og optimer til søgeordet “Klatreklub i Århus”. Tilføj overskrifter, bullet points og en kort opsummering i starten.”
Det er en effektiv måde at få mere ud af eksisterende indhold – og samtidig øge synligheden i søgeresultaterne.

 

5. Brug AI til at analysere data og tjekke jeres digitale synlighed
Det kan være svært at finde tid til at grave dybt i data fra Google Search Console, GA4 eller andre SEO-værktøjer.
Men AI kan hjælpe dig med at:

  • Få hurtige indsigter fra dine data: Hvad virker? Hvor falder trafikken? Hvad bør optimeres?
  • Forstå, hvordan jeres brand præsenteres i AI-søgninger (som ChatGPT og Copilot).
  • Spot fejl eller forældet info i virksomhedens business profil– og ret op på det.

Ex. på prompt:“Opsummer nøgleindsigter fra denne rapport (indsæt data). Hvilke sider performer godt, og hvor er der potentiale for forbedring?”
Samtidig kan du spørge AI-værktøjer, hvad de “ved” om jeres virksomhed – og bruge den viden til at optimere jeres indhold og brandprofil online.

 

Til sidst: Husk, at AI er en assistent – ikke en ekspert
AI kan spare dig for tid og hjælpe dig med at tænke mere strategisk – men det er stadig dig, der skal sætte retning og kvalitetssikre outputtet.

Her er et par principper at huske:

  • Vær tydelig i dine prompts. Fortæl AI’en præcist, hvad du vil have – og hvad du ikke vil have.
  • Faktatjek altid. AI “gætter” nogle gange forkert, selv når det lyder troværdigt.
  • Gem dine bedste prompts. De kan spare dig for tid og give mere konsistente resultater.
  • Start stille op. Lær værktøjet at kende til mindre opgaver, og skalér op derfra.

AI behøver ikke være kompliceret – og du behøver ikke være SEO-specialist for at få værdi ud af det. Med de rette metoder kan du let integrere SEO-arbejde i din hverdag og få mere ud af den indsats, du allerede gør online.

 

 

error: Indholdet er beskyttet !