Hvad er Søgemaskineoptimering?
– og hvorfor er det så vigtigt for din virksomhed?
Hvis du har en hjemmeside og ønsker at blive fundet online, har du muligvis hørt om SEO – en forkortelse af det engelske betegnelse Search Engine Optimization – på dansk søgemaskine optimering.
SEO handler om at optimere hjemmesider efter de kvalitetskrav søgemaskiner som Google rangerer hjemmesider efter. De krav skal sikre at din hjemmeside er relevant for brugere af søgemaskinen. Jo bedre optimeret din hjemmeside er, jo flere besøgende får den. Og eftersom 59% af al online trafik kommer fra organiske søgninger på Google, er søgemaskineoptimering vigtigt for din virksomhed.
Hvad betyder organiske søgninger?
SEO kaldes en gang imellem også organisk søgemaskineoptimering, hvilket der er en meget naturlig grund til. I SEO handler det nemlig om at rangere godt organisk.
Organiske søgninger ligger i midten af søgeresultaterne, når du fx søger efter en håndværker på nettet. Øverst og nederst ser du fx Google Ads annoncer – betalt annoncering, hvor du betaler pr. klik.
Det gør du ikke ved organiske søgeresultater, til gengæld skal din hjemmeside være søgeordsoptimeret ordentligt, så dit website eller din webshop kommer frem i søgningerne.
Det handler om god kommunikation
Når mennesker søger på Google, er det ofte for at finde svar på konkrete spørgsmål eller finde den rigtige leverandør til et produkt. De spørger om forskellige ting alt efter hvor de befinder sig i deres købsrejse eller research rejse. Hvis du derfor besvarer de spørgsmål på en ordentlig og interessant måde, er der er stor sandsynlighed for at kunden slutteligt vælger dig.
SEO giver dig mulighed for at ramme dine potentielle kunder tidligt i købsprocessen. Sådan er det ikke helt, når du fx bruger Google Ads. En Ads-specialist vil foretrække at bruge søgeord sidst i købsprocessen. Der er imidlertid ofte høj konkurrence på søgeord, hvilket betyder at du betaler dyrt for dine klik. I SEO betaler du imidlertid ikke pr. klik. Benyt din mulighed for at øge dine kunders tillid ved at give dem information af høj kvalitet igennem hele købsrejsen med godt og relevant søgemaskineoptimeret indhold.
Lad os starte med et teknisk helbredstjek
Før samarbejdet starter, analyserer jeg din hjemmesides eller webshops styrker og svagheder. Den analyse inkluderer både et teknisk tjek, en analyse af indholdet samt en vurdering af hjemmesidens domæneautoritet. Jeg foretager også en indledende søgeordsanalyse for at undersøge sidens placeringer på de mest relevante søgeord.
Når jeg har gennemgået den indledende analyse med dig, lægger vi en fremadrettet plan for samarbejdet som passer til din virksomhed og økonomi. Samtidig afstemmes forventningerne, så du har realistiske forventninger til den forestående SEO-indsats. Når alt dette er på plads, igangsættes den månedlige SEO-indsats som aftalt.
Vigtige faktorer inden for SEO
Når det kommer til SEO, er der over 200 faktorer, der påvirker placeringen på Google. Der er derfor mange muligheder for at opnå en topplacering. Det er dog vigtigt at sortere i disse faktorer, da nogle kan have større betydning for den enkelte virksomhed end andre.
Når jeg arbejder med SEO, fokuserer jeg primært på fire kerneområder for at øge organisk trafik og potentielt annoncetrafik:
- Søgeordsanalyse & tekstforfatning
- On-page SEO & brugervenlighed
- Teknisk SEO
- DR & Link-building
Disse kerneområder rummer en række underliggende variabler, der afgør, hvor godt et resultat rangerer i SERP (søgemaskinens resultatside). Da de fire kategorier er indbyrdes forbundne, er det essentielt at arbejde med dem alle. Det er vigtigt at have en holistisk tilgang til markedsføring, herunder SEO.
Konkret handler søgemaskineoptimering af landingssider om at optimere indholdet, teknikken og autoriteten på hjemmesiden. Dette arbejde sikrer, at din hjemmeside er relevant i forhold til brugernes søgninger. Formålet er at opnå bedre placeringer på Google, hvilket i sidste ende kan øge trafikken og salget for din virksomhed.
Mit arbejde som specialist inden for markedsføring og SEO er baseret på viden og best practices. Jeg analyserer, hvad der skal gøres i forhold til indhold, teknik og autoritet på din hjemmeside. Dette gøres gennem en datadrevet tilgang, hvor vi lader dataene være grundlaget for vores beslutninger.
I SEO-arbejdet lægger jeg bl.a. vægt på følgende elementer:
- Udførlig søgeordsanalyse
- LSI-analyse (latent semantisk indeksering) for at skabe relevante tekster
- Hastighedsoptimering af hjemmesiden, herunder håndtering af tungt javascript, css og billeder i samarbejde med udviklere
- Schema Markup / Strukturerede data
- Hjemmesidens responsivitet og mobilvenlighed
- Kvaliteten og længden af indholdet på hjemmesiden
- Linkbuilding, domænealder og kvaliteten af links
- Optimering af billeder på hjemmesiden, herunder brugen af img-alt-tags
- Lokal SEO
- Meta-beskrivelser og -titler
SEO er en iterativ proces, hvor der løbende kan analyseres og optimeres forskellige variabler. Derfor giver det ikke mening kun at investere i SEO en gang. Et løbende abonnement eller løbende rådgivning sikrer dig de bedste resultater, for søgemaskinerne er under konstant udvikling.
Hvad med din Domain Ranking?
Når det kommer til at styrke en hjemmesides autoritet (domain ranking), har jeg flere tilgange. Nogle elementer har større betydning end andre, så det er vigtigt at prioritere opgaverne korrekt for at sikre en solid start for din virksomhed.
Indhold
Indholdet på hjemmesiden er det vigtigste element i forhold til SEO og markedsføring generelt. Det er her, de vigtigste fundamentale byggesten for trafik og konverteringer skabes. Jeg rådgiver derfor om indholdets betydning for autoriteten, så den samlede SEO-indsats bliver så relevant som muligt.
Kvalitetsindhold giver mulighed for at modtage eksterne links fra andre relevante kilder og samtidig linke internt til andre relevante sider på din egen hjemmeside.
Link Building
Jeg arbejder også med det, vi kalder “ødelagte links” eller “broken link building”. Hvis der er ødelagte links, der linker til din hjemmeside, kan der være stor værdi i at tage de rette skridt for at udnytte potentialet. Det er derfor afgørende at identificere disse broken links, der ikke i udgangspunktet skaber den værdi, de har potentiale til.
Derudover har jeg også fokus på earned links samt link-samarbejder med dine samarbejdspartnere eller andre relevante aktørerer. Vi kan også kalde det digitale skulderklap/anbefalinger, som øger din troværdighed online. Links spiller en afgørende rolle i at øge synligheden i SERP, hvilket kan føre til øget trafik og salg.
Anmeldelser
En anden tilgang til at styrke hjemmesidens autoritet er gennem interne og eksterne anmeldelser. Selvom dette ikke altid er en direkte rangeringsfaktor, har det indflydelse på din samlede forretning. Det arbejde, vi udfører i denne sammenhæng, kan bidrage til at øge salget, selvom det ikke direkte påvirker din placering på Google. At have kundeanmeldelser i Google Reviews og på Trustpilot giver troværdighed og viser andre potentielle kunder, at du værdsætter dine kunder.