freelance SEO i Aarhus C

Skal I vækste på nye markeder?
–  professionel hjælp med international SEO

International SEO handler om mere end at oversætte et website. Hvert marked har sine egne søgeord, konkurrenter og købsvaner, og det, der virker i Danmark, gør det sjældent én til én i Tyskland, Sverige eller USA. Jeg hjælper virksomheder med at bygge en SEO-strategi, der holder de overordnede mål samlet og samtidig tager højde for lokale forskelle.

Jeg har arbejdet in-house som SEO-specialist i en global IT-virksomhed med afdelinger i blandt andet Europa, Nord- og Sydamerika, Kina, Japan og APAC. Her har jeg udviklet og implementeret SEO-strategier på tværs af markeder, sprog og organisationer, i tæt samarbejde med udviklere, marketing og lokale teams.

Arbejdet dækker typisk:

  • valg af domæne- og URL-struktur samt korrekt opsætning af hreflang
  • keyword research og konkurrentanalyse pr. marked, ikke kun pr. sprog
  • lokalisering af indhold, så det matcher søgeintentionen i det enkelte land
  • teknisk SEO og performance, der holder på tværs af alle sprogversioner

For B2B-virksomheder handler det ofte om at gøre komplekse produkter og specialistviden synlige for beslutningstagere gennem en lang købsrejse. For B2C handler det om at møde forbrugeren med det rigtige sortiment, de rigtige priser og en oplevelse, der føles lokal. Tilgangen er forskellig, men målet er det samme: synlighed, der kan måles på forretningen og ikke kun på trafikken.

 

SEO for virksomheder

Hreflang: få den rigtige sprogversion vist i det rigtige land

Har I et website med flere sprog- eller landeversioner, er hreflang en central del af den tekniske SEO. Hreflang fortæller Google, hvilke sider der er alternative versioner af hinanden, og hvilket sprog og land hver version er målrettet. Det øger chancen for, at søgeren lander på den version, der passer til deres marked, med det rigtige sprog, de rigtige priser og de rigtige kontaktoplysninger.

Behovet er størst, når flere versioner deler samme sprog. En tysk side til Tyskland og en tysk side til Østrig og Schweiz ligner hinanden meget, men priser, sortiment, leveringsvilkår og forhandlere kan være forskellige. Uden hreflang kan Google vise den schweiziske side til en søgende i München, eller samle versionerne og kun vise én af dem. For en B2C-webshop betyder det forkerte priser og tabte køb. For en B2B-virksomhed betyder det, at en potentiel kunde møder den forkerte forhandler eller de forkerte produktspecifikationer.

Hreflang er et signal, ikke en garanti, og det virker kun, når opsætningen er korrekt:

  • alle versioner skal henvise til hinanden, inklusiv sig selv
  • sprog- og landekoder skal være gyldige (fx de-AT, ikke de-AU)
    hreflang skal pege på de kanoniske URL’er og stemme overens med canonical-tags
  • en x-default bør angive, hvilken side der vises, når ingen version matcher

Fejl i hreflang er blandt de mest udbredte tekniske problemer på internationale websites, og de opdages sjældent uden en systematisk gennemgang. Jeg hjælper med at planlægge, implementere og kontrollere opsætningen, så jeres sprogversioner arbejder sammen i stedet for at konkurrere med hinanden.

Brug den lokale viden, I allerede har

Keyword-værktøjer viser, hvad folk søger på. De viser ikke altid hvorfor, eller hvilke ord der rent faktisk bruges i branchen og hos kunderne. Den viden sidder ofte hos jeres egne folk på markedet: lokale salgsafdelinger, forhandlere, distributører og kundeservice.

Lokale aktører kan blandt andet:

  • validere søgeord, så I rammer det sprog, kunderne bruger, og ikke kun en direkte oversættelse
  • pege på konkurrenter, der fylder lokalt, men ikke ses fra hovedkontoret
  • vurdere resultater fra Google Ads-tests, inden budgettet flyttes til SEO og content
  • give feedback på indhold og landingssider, før de går live

I B2B handler det ofte om fagtermer. En ingeniør i Tyskland søger ikke nødvendigvis på den term, der står i jeres danske produktkatalog. I B2C handler det om sæsoner, helligdage, købsvaner og tone, som varierer mere, end man skulle tro, selv mellem nabolande.

Som in-house SEO-specialist i en global IT-virksomhed har jeg arbejdet tæt med afdelinger på flere kontinenter. Min erfaring er, at samarbejdet kræver struktur for at virke: klare spørgsmål, faste feedbackrunder og en fælles plan, så lokale input bliver til beslutninger og ikke bare gode idéer i en mail. Jeg hjælper med at sætte det samarbejde op, så den centrale strategi og den lokale viden trækker i samme retning.

 

Freelance AI-agent

Bliv synlig lokalt med virksomhedsprofiler

Når kunder på et nyt marked søger efter jeres produkter eller ydelser, er det ofte kortet og virksomhedsprofilen, de ser først, ikke websitet. En opdateret profil med adresse, åbningstider, kontaktoplysninger og anmeldelser gør det lettere at finde jer og vælge jer.

Google Business Profile (tidligere Google My Business) er udgangspunktet på de fleste markeder, men ikke alle:

  • Bing Places og Apple Business Connect styrer synligheden i Bing og Apple
  • Maps, som bruges mere end mange tror, især på iPhone
  • Lokale platforme som Hitta.se og Eniro i Sverige eller Gelbe Seiten i Tyskland fylder stadig i deres markeder
  • På enkelte markeder er Google ikke den primære kanal, fx Naver i Sydkorea og Baidu Maps i Kina

For B2C-virksomheder med butikker eller showrooms kan profilen være afgørende for, om kunden kommer ind ad døren. For B2B-virksomheder med lokale kontorer, lagre eller servicecentre signalerer den, at I er til stede i markedet og ikke kun sælger dertil fra udlandet.

Én ting skal være på plads først: Google kræver en reel fysisk adresse eller et defineret serviceområde, hvor I har kontakt med kunderne. En virtuel kontoradresse er ikke nok og kan føre til, at profilen bliver suspenderet. Har I ikke fysisk tilstedeværelse i landet, er andre kanaler et bedre sted at starte.

Kunderejser tilpasset det enkelte marked

En kunderejse, der virker i Danmark, kan ikke kopieres direkte til Tyskland, Sverige eller USA. Kunderne søger forskelligt, stoler på forskellige kilder og træffer beslutninger på forskellige måder. Kender man ikke de forskelle, ender man med indhold, der er oversat korrekt, men ikke rammer det, kunderne leder efter.

En kunderejsekortlægning pr. marked giver svar på tre ting:

  • Hvad søger kunderne på i hver fase, fra det første problem til den endelige beslutning
  • Hvor de søger, fordi Google ikke altid er den eneste kanal. I Tyskland starter mange produktsøgninger på Amazon, og i B2B går vejen ofte gennem forhandlere, brancheportaler og messer
  • Hvad der skal til for at de vælger jer, fx lokale betalingsmetoder, anmeldelser på de platforme, markedet bruger, leveringsvilkår eller dokumentation på eget sprog

I B2C er rejsen ofte kort, men følsom over for tillid og pris. En manglende lokal betalingsløsning eller få anmeldelser kan stoppe købet på sidste trin. I B2B er rejsen lang og involverer flere personer. En teknisk indkøber, en ingeniør og en direktør søger efter forskellige ting, og hvert marked har sine egne forventninger til dokumentation, certificeringer og kontakt.

Kortlægningen bygger på data frem for antagelser: søgedata og konkurrentanalyse for hvert marked, jeres egne tal fra Search Console og GA4, søgetermer fra Google Ads og input fra lokale kolleger, forhandlere eller kundeservice. Resultatet er en konkret plan for, hvilke sider og hvilket indhold hvert marked har brug for, og i hvilken rækkefølge det skal prioriteres.

Klar til nye globale markeder?
error: Indholdet er beskyttet !