
Senior SEO-specialist med fokus på forretning
Jeg hedder Anne Vinsløv Andersen og driver AVA Freelance SEO fra Aarhus. Jeg har mere end 10 års erfaring med SEO fra bureau, in-house og som freelancer, og har arbejdet med over 300 virksomheder inden for både B2B og B2C.
Mit fokus er SEO, der kan mærkes på forretningen: teknisk SEO, content clusters, informationsarkitektur, international SEO og performance. Jeg arbejder datadrevet, prioriterer efter effekt og rådgiver åbent om, hvad der giver mening, og hvad der ikke gør.

Teknik, tekst og forretning samlet ét sted
Mange SEO-opgaver bliver delt op: udvikleren tager det tekniske, tekstforfatteren skriver indholdet, og ingen holder fast i, hvordan det hænger sammen med forretningen. Resultatet er ofte et website, der er teknisk i orden, men ikke rammer det, kunderne søger efter, eller gode tekster, der aldrig bliver fundet.
Min styrke er, at jeg arbejder holistisk med alle dele af SEO. Jeg rådgiver udviklere om tekniske fejl, crawling, indeksering og Core Web Vitals, men koder også gerne selv, når det er det hurtigste. Jeg implementerer struktureret data, optimerer billeder og performance og skriver indhold, der svarer på søgeintentionen. Og jeg kobler det hele til de søgninger, der skaber salg og henvendelser, så indsatsen kan måles på forretningen og ikke kun på placeringerne.
Når det gælder links, arbejder jeg med omtale og links, der er fortjent gennem relevante medier og samarbejdspartnere, ikke med købte links. Jeg rådgiver dig gerne om køb af links, og kender mange gode link-buildere, som jeg kan henvise til, hvis det er noget I ønsker at investere i.
For jer betyder det én samarbejdspartner med overblikket og færre overleveringer, hvor viden og tid går tabt. I får en erfaren ekstern kollega, der kan aflaste teamet og rådgive, så I bruger jeres tid og ressourcer bedst muligt.

Fra formidling af kunst til SEO
Min baggrund er kunstfaglig. Før SEO arbejdede jeg med formidling i museumsbranchen, og mit speciale handlede om, hvordan kulturinstitutioner og attraktioner engagerer deres publikum [TJEK formulering]. Det var her, jeg for alvor blev optaget af digital kommunikation og af, hvordan folk finder og forstår information.
Den baggrund bruger jeg stadig hver dag. God SEO handler i høj grad om formidling: at forstå, hvad folk leder efter, og gøre komplekst stof let at finde og let at forstå, både for brugere og søgemaskiner.

Erfaring fra bureau, in-house og freelance
Jeg har arbejdet flere år på markedsføringsbureauer med B2B- og B2C-kunder, hvor opgaverne spændte fra teknisk SEO og strategi til content og både lokal og international SEO.
In-house har jeg arbejdet som Digital Marketing Strategist, Worldwide, hos Stibo Systems med keyword research på tværs af markeder, teknisk og on-page SEO i samarbejde med udviklere og content clusters for en international B2B-virksomhed
I dag arbejder jeg som fuldtidsfreelancer, både direkte for virksomheder og som ekstern senior SEO-specialist for bureauer på større og mere komplekse projekter.

En del af jeres team, når der er brug for det
Jeg kan hyres ind som en del af teamet på udvalgte projekter, fx en migration, en ny informationsarkitektur eller en international udrulning. Jeg arbejder tæt sammen med interne marketingteams, udviklere og webbureauer, og kan henvise til et fast netværk, når en opgave kræver udvikling eller design.
Sådan arbejder jeg

Ærlig rådgivning
I får at vide, hvad der realistisk kan opnås, og hvad der ikke kan betale sig. Anbefalinger bygger på data, ikke på hype.

Integritet
Jeg arbejder white hat og følger lovgivning og søgemaskinernes retningslinjer. Opgaver aftales og godkendes, før arbejdet går i gang, så der aldrig er overraskelser på fakturaen.

Tid
Jeg har højst 10 faste kunder ad gangen. Det sikrer, at der er tid til grundighed, opfølgning og sparring inden for den aftalte ramme.

Personligt samarbejde
I har én fast kontaktperson, der kender jeres forretning. Rapportering og kommunikation tilpasses jer, så det er let at se, hvad der er lavet, og hvad det har givet.

Enkel kommunikation
SEO kan være teknisk, men forklaringen behøver ikke at være det. Jeg oversætter gerne fagsprog til beslutninger, og der er altid plads til et smil undervejs.

Faglig nysgerrighed
Søgning ændrer sig hurtigt, senest med AI-søgning. Jeg følger udviklingen tæt og holder mig til det, Google selv dokumenterer, så jeres strategi bygger på fakta frem for rygter.









