
SEO-tekstforfatning, der bliver fundet og skaber forretning
Gode tekster skal gøre to ting på én gang: overbevise kunderne og blive fundet af dem. Det er sjældent nok med kun det ene. En velskrevet tekst, som ingen finder, skaber ingen forretning, og en søgeordsoptimeret tekst, der ikke overbeviser, skaber ingen kunder.
Som senior SEO-specialist og erfaren tekstforfatter skriver jeg indhold, der er bygget på søgedata og skrevet til mennesker. Teksterne er strukturerede, så de kan forstås og citeres af både Google og AI-søgemaskiner som ChatGPT, Claude og Perplexity.
Tekstforfatning med SEO og GEO som fundament
I mange virksomheder bliver arbejdet delt op: SEO-folkene analyserer søgeord og justerer det tekniske, og tekstforfatterne får en liste med ord, der skal med. Resultatet er ofte tekster, der er optimeret på papiret, men hverken rammer søgeintentionen eller læseren.
Med mere end 10 års erfaring inden for SEO, kommunikation og skrivning samler jeg de to discipliner. Hver tekst starter med en analyse af, hvad kunderne søger efter, hvad de har brug for at vide, og hvad konkurrenterne allerede dækker. Derefter skriver jeg indhold, der svarer præcist på det.
Det samme fundament gælder for GEO, Generative Engine Optimization. AI-søgemaskinerne henter deres svar fra indhold, der er klart, korrekt og velstruktureret. Derfor skriver jeg med tydelige svar tidligt i teksten, konkrete fakta og eksempler, og en struktur med overskrifter og afsnit, der gør det let at trække information ud. Teksterne bliver en del af en samlet indholdsstrategi med content clusters og intern linkstruktur, så hver side styrker de andre.
Læs mere om SEO og GEO og AI-optimering her.


Tiltræk de rette kunder med de rette tekster
Bruger du mere tid på at forklare, hvad du tilbyder, end på at levere det? Så er det ofte teksterne, der er problemet. Gode tekster gør det tydeligt, hvem du hjælper, hvordan du gør det, og hvorfor kunden skal vælge dig frem for konkurrenterne.
Jeg skriver indhold til både B2B og B2C: produkt- og kategoritekster, ydelsessider, landingssider, søjle- og clusterartikler, FAQ’er og metadata. For B2C handler det ofte om at gøre det let at vælge og købe. For B2B handler det om at gøre kompleks viden forståelig for flere beslutningstagere, fra den tekniske specialist til ledelsen.
Du kan få mig til at skrive teksterne, eller du kan skrive dem selv med sparring og undervisning. Nedenfor finder du de principper, jeg selv arbejder efter.
4 tips til tekster, der bliver fundet

Én side, ét formål
Hver side skal have ét hovedemne og én søgeintention. Når flere sider konkurrerer om de samme søgeord, bliver det sværere for både Google og AI-søgemaskinerne at vælge den rigtige.

Overskrifter skaber struktur
En klar H1, der beskriver sidens emne, og mellemrubrikker, der svarer på konkrete spørgsmål, gør teksten let at skimme for læseren og let at forstå for søgemaskinerne.

Længde er ikke alt
Google har ingen foretrukken tekstlængde. En tekst skal være så lang, som emnet kræver. Svar på spørgsmålet først, og uddyb bagefter. En præcis tekst på 600 ord slår en fyldt tekst på 1.500.

Kvalitet frem for masseproduktion
Google straffer ikke tekster, fordi de er skrevet med hjælp fra AI, men masseproduceret indhold uden reel værdi er i strid med retningslinjerne. Brug AI som værktøj, men tilfør egen viden, erfaring og eksempler, som konkurrenterne ikke har.

Undervisning i SEO-tekstforfatning
Med en baggrund inden for kommunikation og journalistik og mange års erfaring med digital markedsføring underviser jeg også i tekstforfatning, både hold og enkeltpersoner.
Undervisningen giver jer værktøjerne til selv at skrive tekster, der bliver fundet af søgemaskiner og AI og samtidig lyder som jer. Vi arbejder med jeres egne tekster, så I kan bruge det lærte med det samme.












