
Det spørgsmål får jeg jævnligt. Og det er faktisk et godt spørgsmål — for svaret er ikke det samme som for fem år siden.
SEO er stadig SEO. Men arbejdet har bredt sig. AI har ændret, hvad der skal til for at blive fundet. Google rangerer anderledes end det gjorde. Og mange virksomheder sidder med et website og en masse indhold, der aldrig rigtig bliver brugt strategisk. Dét er der meget at tage fat på.
Her er et reelt overblik over, hvad jeg faktisk hjælper med.
Teknisk SEO
Det er fundamentet. Og det er også det område, der oftest er mere rodet end folk forventer, når man kigger ordentligt efter.
Crawlproblemer, redirect-rod, langsom loadtid, duplicate content, dårlige canonical-tags, sider der ikke burde blive indekseret og sider der burde, men ikke gør — det er typiske fund. Teknisk SEO handler om at sikre, at Google faktisk kan forstå og prioritere dit site korrekt.
Jeg arbejder bl.a. med crawlanalyser, redirect mapping (herunder større CMS-migrationer), Core Web Vitals og structured data implementeret som JSON-LD. Performanceproblemer forklarer jeg konkret: om det er et hero-billede uden korrekt størrelse, blokkerende scripts, lazy loading der er sat forkert op, eller noget helt andet. Det giver bureauer og udviklere noget at arbejde med, frem for en screenshot af en rød score.
Analyse af eksisterende indhold
Mange websites har sider, der egentlig er fine — de er bare aldrig blevet optimeret ordentligt. Forkert søgeintention, svag intern linking, emneoverlap der gør siderne konkurrerer mod hinanden, titler der ikke afspejler det folk rent faktisk søger.
Indholdsoptimering er ikke altid glamourøst, men det er ofte det der rykker hurtigst. Jeg gennemgår eksisterende indhold, identificerer hvad der kan løftes og hvad der skal skrottes, og prioriterer indsatsen efter, hvad der faktisk giver forretningsværdi.
Udbygning af content clusters
Har man én god artikel om et emne, er det sjældent nok. Google belønner websites, der dækker et emne ordentligt — ikke bare overfladen. Content clusters er den strukturerede måde at gøre det på: en søjleside om det brede emne, støttet af clusterartikler der går i dybden med det, folk faktisk søger.
Jeg kortlægger hvilke emner en virksomhed bør eje, hvad der mangler, og hvad der er lavthængende frugter. Og jeg sørger for, at siderne linker til hinanden på en måde, der giver mening både for brugere og for Google.
AI-prompting og skaleret indholdsproduktion
AI kan skrive tekst. Det er ikke nyt. Men uden en klar brief, korrekt søgeintention og faglig kvalitetssikring, ender resultatet som regel med at ligne alle andres indhold — og ranke derefter.
Jeg hjælper med at bygge de prompter og den produktionsstruktur, der gør AI-produceret indhold brugbart. Det gælder alt fra artikler og kategoritekster til produktbeskrivelser og metadata i større skala. Jeg bruger selv AI som arbejdsredskab — men det er altid et udgangspunkt, ikke et slutprodukt.
SEO-analyser og performancerapporter
Enten som et punktnedslag eller som løbende rapportering. Hvad sker der med trafikken og hvorfor? Hvilke sider falder og hvad er årsagen? Hvad viser Search Console, og hvad skal man gøre ved det?
Jeg arbejder med GSC, GA4, Lighthouse, Chrome UX Report og Screaming Frog. Analyserne er altid prioriteret efter, hvad der faktisk har konsekvenser for forretningen — ikke efter, hvad der fylder mest i en rapport.
Migrationer og redirects
Noget af det kedeligste arbejde i SEO. Og noget af det vigtigste.
Skifter man CMS, domæne eller URL-struktur uden at have styr på redirects, mister man organisk trafik. Det sker hele tiden. Jeg kortlægger eksisterende struktur, bygger redirect-mapping op med 1:1-dækning og følger op i GSC efter lancering. Det er mekanisk og tidskrævende, men det er den slags opgave, der er svær at fortryde sig ud af bagefter.
Samarbejdsformer
Jeg arbejder både med virksomheder direkte og som sparringspartner eller ekstern ressource for bureauer, der har brug for specialistkompetence på konkrete opgaver.
Nogle kunder ønsker, at jeg tager mig af det hele. Andre vil selv stå for dele af arbejdet og har brug for strategi, sparring og løbende opfølgning. Og nogle ønsker primært undervisning, så de kan løfte opgaverne selv.
Det vigtigste er, at det passer til den konkrete situation — ikke at der er solgt en pakke, der er for stor eller for lille.


